Anbefalinger
Ren fornøjelse for lærere og elever på Tranbjerg Skole
"Inge var primus motor på Tranbjerg Skolens sundhedsuge, og stod både for flere store elev fællessamlinger og for undervisning i alle klasser i trivselsfremmende emner, i ugerne efter sundhedsugen.
Hun underviste også lærergruppen i redskaber der bruges for at fremme personlig trivsel i en stresset hverdag. Hendes tilbud om individuel coaching til lærerne, var der flere der benyttede sig af!
Inge evner at begejstre en stor forsamling, hun er entusiastisk og positiv, har styr på den faglige viden og nyder at dele ud af den.
Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Inge - hendes begejstring for at fremme trivsel og udvikle personlige kompetencer i andre, har inspireret os og givet os mere viden, som vi fremover vil benytte os af og arbejde videre med.
Vi kan kun anbefale at få Inge ud på skolen!"
På Tranbjerg Skolens vegne
AKT Team Merete Lykke og Esther Hyldgaard
Nu er vores søn glad igen
"Vores søn Thomas havde store problemer med at styre sit temperament, og derfor opsøgte vi Inge. Hun coachede Thomas på en glad og positiv måde, og gav ham redskaber som han bruger i hverdagen. Resultat: vores søn er nu glad igen og har slet ikke problemer med at styre sit temperament længere! Vi anbefaler Inge som coach, fordi vi har oplevet, at det hun kan, virker!"
Johnny & Susanne Olsen - forældre til Thomas 12 år
Jeg lærte, at jeg er god nok som jeg er!
"Jeg opsøgte Inge fordi jeg havde utroligt svært ved at håndtere, at der var ting, jeg ikke kunne finde ud af, og jeg kunne køre helt fast i mig selv i sådanne situationer.
Jeg følte mig rigtig godt tilpas sammen med Inge, og hun var let at snakke med. Hun sørgede for, at det var meget afslappet, og jeg nød at blive coachet af hende.
Jeg lærte noget meget vigtigt: at jeg er god nok som jeg er!
Inge har hjulpet mig til at blive mere selvsikker. Hun har givet mig nogle redskaber, så jeg ikke lukker ned længere – i hvert fald ikke særligt ofte, og jeg har lært at arbejde med mig selv.
Inges coaching virkede på mig, og jeg er helt sikker på at det vil virke på andre - derfor anbefaler jeg Inge til andre.
Det eneste jeg ville ønske var anderledes, var at hun flyttede tættere på mig!"
Mette B. - 15 år
Motivator med stort potentiale
“Jeg er blevet coachet af Inge, og min oplevelse af Inge er, at hun er meget engageret, professionel og 100% tilstedeværende i det hun laver. Inge er indlevende, målrettet og meget fokuseret. Jeg anbefaler Inge, fordi hun for mig har været en kompetent sparringspartner, som har formået at flytte mig mod mit mål. Inge er en motivator med et stort potentiale.”
Rene Laursen, Production Manager, Lindberg A/S
Effektiv mobbestrategi til vores datter
"Vores datter blev mobbet ... og hun gik fra at være trist og ked af at gå i skole, til at vinde troen på, at der faktisk VAR noget hun kunne gøre! Hos Inge fik hun muligheden for at se styrken i sig selv, og få redskaberne til at kunne gå i skole med oprejst pande. Og vi fik som forældre masser af effektive råd til hvordan vi bedst kunne støtte op om Olivia, og hvilke planer vi skulle lægge i samarbejde med skolen. Der er flere ting som Inge gør helt fantastisk: hendes viden om mobning og kompetencer indenfor coaching gør hende til den perfekte person at gå til, hvis dit barn har det svært. Olivia har normalt ikke let ved at åbne sig op og stole på andre, men hos Inge var det intet problem. I dag er Olivia glad, hun ved hun er stærk nok til at give mobberne modstand, og har set at hendes indsats virker. Jeg ved ikke hvad der ville være sket, hvis ikke vi havde søgt hjælp hos Inge. Jeg er glad for at vi gjorde"
Karsten og Anja Müller, forældre til Olivia 13 år.
Min datter undgik skoleskifte
"Efter 3 coaching sessioner hos HERO, øgede min datter sit selvværd i en sådan grad, at hun undgik et skoleskifte. Hun fik redskaber til at håndtere bl.a. et kompliceret forhold til en lærer, og hun er sig nu fuldt bevidst omkring de valg hun tager"
Tina Larentis, mor til Claudia, 15 år
Deltagere på workshoppen "Find Din Indre Power"
Over 200 piger deltog i denne workshop på skoler i Øst Jylland.
"Nu har jeg lettere ved at acceptere mig selv - tusind tak"
"Jeg ved nu at jeg altid har et valg, og at jeg skal huske at anerkende mig selv"
"Jeg ser nu anderledes på tingene, og vil ikke lade andre styre mig"
"Jeg lærte at jeg er mere end min baggrund - det har jeg aldrig tænkt på før"
"Øvelserne var det der gjorde indtryk på mig, for så kunne jeg mærke det på min krop"
Nu er jeg mere udadvendt og selvsikker
”Jeg kom til HERO Coaching fordi jeg havde brug for hjælp til selvaccept. Jeg oplevede Inge som en dygtig coach med mange konstruktive hjælpemidler.
Alt sammen redskaber som jeg bruger hver dag. Nu føler jeg mig bedre tilpas, og er mere udadvendt og selvsikker"
Heidi Torp, 17 år
Sociale kompetencer - Tjek!
"Fra indadvendt og genert - til en dreng der tør at sætte sig selv i spil. Noget jeg næsten havde opgivet håbet for! Mikkel var den stille dreng der ikke troede på han kunne - at se ham i dag, med mere selvtillid end nogensinde før, med mere indsigt i sig selv og sin egen andel og med meget mere glæde, gør mig rørt og SÅ glad inden i. Inge kan noget med børn, som de psykologer og terapeuter som Mikkel før har gået hos, ikke har formået. Hendes arbejde er praksisnært og trygt, og frem for alt noget Mikkel med lethed kan implementere i sit liv og sin hverdag. Jeg er rigtig glad for at vi fandt frem til Inge, og anbefaler alle med børn der trænger til et boost, at opsøge hende."
Patricia Jensen, lektor og mor til Mikkel 14 år
Min selvtillid blev styrket
"Jeg opsøgte HERO Coaching, da jeg havde problemer med nervøsitet i forbindelse med eksamen og fremmed ting og folk, og det som voldte mig problemer i hverdagen. Jeg havde derfor brug for hjælp med at dæmpe nervøsiteten og få forklaring på, hvad det er der gør, at nervøsiteten kommer i forbindelse med disse ting.
Det var en behagelige oplevelse, og jeg følte mig tryg i at dele mine personlige problemer, fordi du var forstående og kunne sætte dig ind i de ting, der foregår i mit hoved.
Du gav mig redskaber til at arbejde med nervøsiteten, og forståelsen af, hvor min nervøsitet kommer fra. Det gjorde det nemmere at arbejde videre med og at dæmpe den.
Jeg fik åbnet op for nogle ting, som havde siddet og trykket, og jeg fik lettet nogle ting fra mine skuldre.
Jeg mærkede allerede efter to sessioner en forbedring - min selvtillid blev styrket. Jeg ved nu at der ikke er noget galt med mig, og at andre ikke ser på mig som jeg ellers gik rundt og troede de gjorde.
Nu tør jeg kaste mig ud i nogle ting, som jeg ikke turdet før, og min nervøsitet kommer først senere op. Det gør, at jeg har en rarere fornemmelse og mere ro i kroppen, inden jeg skal fremlægge, og også, at der ikke er så mange tanker i hovedet, som er forstyrrende."
Mette Maria - Beder
LISTE MED TILFREDSE KUNDER - OPLÆG / WORKSHOPS / FOREDRAG
- Tranbjergskolen
- Sønderbro Skole
- Balsmose Skole
- Malling Skole
- Tilst Skole
- Kragelundskolen
- Skovbyskolen
- Egedal Kommune
- Odense Kommune
- Vejle Kommune
- Aarhus Privat Skole
- Skanderborg Sundhedshus
- Odder Kommune
- BMI Sportsforening
- Hou Maritime Efterskole .... m. fl.
Jeg troede det var umuligt
"Jeg var ret sikker på, at jeg havde arbejdet nok med mig selv. Alligevel kunne jeg mærke, at jeg havde svært ved at være sådan rigtig glad ... og jeg vidste ikke helt hvor følelsen kom fra eller hvordan jeg skulle slippe af med den. Inge åbnede virkelig mine øjne! Hun stillede spørgsmålstegn ved nogle af de overbevisninger jeg ikke engang vidste jeg havde, og det gjorde at jeg for første gang så mig selv og lærte at acceptere den jeg er. Tusind tusind tak."
Mette Hørvang - 45 år - Fysioterapeut
Stor ros fra efterskolens piger
"Vi havde fornøjelsen af en workshop for efterskolens pigegruppe med Inge fra Hero Coaching.
Dagen gav de deltagende piger en god mulighed for at reflektere over og diskutere deres grundlæggende livsvilkår. Stor ros til workshoppen og Inge fra alle deltagerne"
Peter Gordon - Leder af Hou Maritime Idrætsefterskole
Jeg fik et nyt syn på livet
"Jeg troede ikke, at jeg kunne ændre særligt meget i mit liv. For jeg var blevet så vant til at gå rundt med de tanker og den indstilling jeg har haft, at jeg var overbevist om, at det var sådan livet bare var. Inge er specielt god til at stille spørgsmål der fik mig til at tænke: "Kunne det være at det måske er anderledes end jeg har gået rundt og troet"? I mit forløb på 10 sessioner, fik jeg mulighed for at se på alle aspekterne af mit liv i et nyt lys - med andre briller på. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Det er ikke noget hokus pokus - men en række samtaler med en utrolig indsigtsfuld, støttende, provokerende og skarp kvinde - TAK til dig Inge!"
Anne Dorthe, 45 år - Adjunkt
HUN LØFTEDE MIG OP PÅ ET HØJERE NIVEAU
"Jeg opsøgte HERO coaching fordi jeg havde været igennem en hård periode med depression og angst som tog fuldstændig over. Efter at være kommet nogenlunde tilbage til livet igen, så synes jeg stadig der manglede noget. Jeg havde stadigvæk brug for at få fjernet den indre bitch, utilfredshed og manglen på livsglæde.
Jeg stod desuden som næsten nyuddannet og overfor den store udfordring det er, at gå fra studielivet til "den virkelige verden". Jeg manglede selvtillid og troen på at jeg godt kan.
Jeg følte mig fra dag 1 af så velkommen hos Inge - hun er en skøn person som har fået mig til at indse rigtig mange ting. Hun er varm og åben og kan opfange ting som man ikke selv kan. Hun løftede mig op på et højere niveau og fik mig til at indse en hel masse ting og tænke anderledes.
Det har gjort en stor forskel at jeg har haft Inge ved min side. Hun er en varm person som brænder for sit fag og det kan man godt mærke når man bliver coachet af hende. Jeg kan tage redskaber med mig derfra som jeg kan hive frem når jeg føler behov for det.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre, at blive coachet af Inge. "
Sabrina - Multimedie Designer
Min præstationsangst forsvandt helt!
"Jeg kan anbefale alle, som overvejer at tage kontakt til en coach, at kontakte Inge, HERO Coaching. Jeg søgte hjælp hos Inge, fordi jeg havde nogle meget begrænsende overbevisninger om mig selv. Man kan godt kalde mit "problem" præstationsangst - tanken om at skulle stå foran flere mennesker og fortælle/lære dem noget var meget angstprovokerende for mig - og da dette pludselig var en udfordring, jeg stod overfor i forbindelse med et arbejde, var jeg nødt til at se min frygt i øjnene.
Inge guidede mig igennem en proces, hvori jeg blev klar over, hvilke (begrænsende) overbevisninger, jeg bar rundt på - og har båret rundt på lige så længe jeg kan huske tilbage. Hun formåede at stille mig de helt rigtige spørgsmål, som fik mig til at se tingene i et nyt lys - og vigtigst af alt hjalp hun mig med at opdage, at man faktisk har et VALG om, hvilke overbevisninger man ønsker at bære rundt på. Hun hjalp mig med at vælge nogle nye, og langt mere støttende, overbevisninger - og hun hjalp mig med at lade dem blive dybt forankrede i mit sind, og min krop.
Jeg har efterfølgende set min frygt i øjnene - og stået foran en forsamling af mennesker - og snakket, endog lært dem noget, og mit hjerte hamrede ikke løs; mit ansigt rødmede ikke; mine tanker var ikke destruktive.
Faktisk var jeg blot afslappet, rolig og glad. Inge har, med hendes milde, tillidsfulde væsen, og hendes coachingteknikker, gjort en kæmpe forskel for mig - både for min måde at tænke om situationen på op til - og for min mentale tilstand, og dermed også min fysiske fremtræden, i selve situationen.
Så TAK, Inge...du gør en forskel!"
Mathilde, Aarhus